Svømmehal og festaften

Denne morgen ville jeg op og ha den officielle morgenmad i det store skyttetelt. Det var nu ikke så tosset. Der var lidt for hver smag, brød, havregryn, yogurt, frugt m.m. og kaffe! Og så kunne man pakke en madpakke til frokost med frosne vandflasker som køleelement. Landsstævne rygsækken er indrettet med et isoleret kølerum, så maden kan holde sig nogenlunde frisk.
På vej tilbage sku vi da lige under bruseren, men det var ikke nogen fornøjelse. Dagens vandtemperatur: SKOLDHEDT!
Ufatteligt at de ikke kan finde ud af at styre vandtemperaturen. Så svært ka det sq da heller ikke være. Der var flere mænd der vendte om og opgav badet da de hørte at vandet var skoldende hedt. Det er heller ikke det sjoveste når man har fået en smule sol. Ikke bare fordi det var lidt for varmt, nej det var ALT for varmt. Vi lignede kogte rejer efter at ha tjattet de dampende dråber på kroppen. Jeg glæder mig til at komme hjem i et ordentlig bad, hvor jeg selv kan styre temperaturen.

På campingområdet kunne jeg konstatere at der her Lørdag morgen var en del skytter der allerede var taget hjem. Ok, hvis de kun kommer for at skyde, og har overstået alle deres skydninger i løbet af ugen, så har de måske ikke mere interesse i landsstævnet. Men det er da synd hvis de ikke benytter lejligheden til at opleve de mange andre aktiviteter, og især de shows der er på stævnestadion. Entréen er jo betalt som en del af deltagergebyret. Og der er intet der kan måle sig med oplevelsen af at VÆRE MED i landsstævnet!

Jeg hørte en historie om at SKAT havde været på besøg ved nogle af salgsstederne, som har indsat ekstra arbejdskraft i disse dage. Nu får de bøder for ikke at have ansættelseskontrakter på plads. Herregud, for de par dage...
Nogen havde også sagt at de ikke arbejdede. Jeg tænker at hvis det er frivillige der hjælper med nogle praktiske opgaver, og SKAT så kommer og giver bøder for det, så er kæden da røget af et eller andet sted. Skal al frivillig arbejde til at gøres op i kroner og ører, så der kan svares skat af værdien af indsatsen? Er det virkelig det vi vil i Danmark?

Det var endnu en varm dag i hedebølgen, og da pigerne ringede og spurgte om vi ville med i svømmehallen, var vi ikke sene til at slå til. Veltempereret vand, inden døre i ly for den fæle sol... det lød bare godt!
Da vi sku til at køre, var Asta blevet dårligt og valgte at hoppe fra. Hun så ikke særlig frisk ud, og jeg fik hende til at love højt og helligt at hun ville drikke en masse, spise selvom hun ikke havde appetit, og opholde sig sammen med andre mennesker. Men jeg var alligevel meget bekymret for at hun bare ville lægge sig til at sove alene i campingvognen hvor der ikke er nogen der kan holde øje med hende.
Senere blev jeg beroliget med at Thomas var i nærheden af hende.
Typisk mig, at den gamle hyrdehund kommer op i mig og vil have styr på flokken :o)
Men Allan, Tonni, Helle og mig tog ind til Holbæk Svømmehal og legede i det dejlige vand i en times tid i flugt fra hedebølgen. Der var så gratis entré i forbindelse med landsstævnet, og mod forventning var der faktisk slet ikke så proppet med badegæster. Så der var god plads til at lege med en bold og te sig tosset i bassinet, og store børn skal jo osse lege :o)
Og bare det bagefter at få et brusebad i veltempereret vand, var en sand fornøjelse i sig selv. Havde det ikke været fordi der stod andre i kø, ku jeg har stået der hele dagen...
Turen i svømmehallen gjorde mig helt frisk og glad, men et par timer senere da jeg sad på campingpladsen, var jeg igen gennemsvedt og så plaget af hedebølgen at jeg knap kunne være ved mig selv. Så det var en kort nedkøling, men absolut en fornøjelse. Tak til Holbæk Svømmehal!

Ude på campingpladsen sluttede Asta sig til os igen, og hun var i drillehumør, så det må betyde at hun har det bedre igen... nu var der ellers lige så fredeligt ;o)

Fra Landsstævne Lørdag d. 4. Juli

Grillforbudet var stadig gældende, så vi kørte ned på havnen i Holbæk hvor vi har fundet de lækreste burgere i Lion Clubs bod. De ka sq anbefales! Og stor ros til personalet, der har kæmpet rigtig hårdt for at betjene de mange sultne landsstævnegæster.
Det kan godt være folk klager over forsinkede overfyldte busser, men logistikken når man kommer i bil er helt i top.
Ved havnen stod der nogle weekendstrissere (hjemmeværnspoliti) som vi spurgte om vej til de bedste chancer for p-pladser, og det var der lige om hjørnet. Også ved stævnecentrum var der god logistik og god plads til os der tager bilen ind til byen istedet for at satse på bussen. Og der er jo altid plads til en MINI ;o)
Rent faktisk var der kortere vej fra stævnestadion til p-pladsen, end ud til busstoppestedet. Jeg håber der bliver lige så gode muligheder for at bevæge sig rundt i bil i Esbjerg. For jeg oplever meget mere af landsstævnet, hvis jeg ikke skal spilde en masse tid på busserne.

Fra Landsstævne Lørdag d. 4. Juli

Selvom de frivillige hjælpere på stævnestadion sagde at vi skulle sidde meget tæt, så synes jeg egentlig ikke det føltes overproppet. Der var fyldt med mennesker, men allesammen var glade og havde stor mellemmenneskelig tolerance. Vi kom til at sidde helt nede foran lige bag en af højttalerne, der tog lidt af udsynet. Men skidt... vi kunne se rimelig godt alligevel.
Efterskoleeleverne lavede en fantastisk flot og rørende opvisning, og der var så koncerter før og efter, samt noget historie-oplæsning på storskærmen.

Fra Landsstævne Lørdag d. 4. Juli

Overordnet set synes jeg ikke det var andet end et par koncerter med en enkelt opvisning. Lidt tyndt koncept af an festaften. Men alligevel en fantastisk festfyldt aften med tusinder og atter tusinder af glade mennesker.
Jeg mener intet negativt i den kommentar, men mener blot at der er potentiale for en endnu større fest, med større sammenhæng hele aftenen igennem.
Under festaftenen mødte jeg også nogle skyttevenner som jeg ikke har set i lang tid. Det er nu dejligt at komme til landsstævne og både vedligeholde gamle venskaber, og også skabe nye.

Fra Landsstævne Lørdag d. 4. Juli

Efter efterskoleelevernes opvisning, skulle Ida Corr synge. Men det gad vi ikke blive og høre på. Så vi tog istedet ned til havnen igen for at få en nat-burger på vores nye stamsted, og bagefter kørte vi så hjem i seng og var alt for trætte til at feste videre. Nu har vi osse festet mange nætter i træk.