Landsstævnet er slut - farvel og på gensyn i Esbjerg 2013

Jeg vågnede tidligt ved at Tonni rodede rundt i campingvognen. Han var gået igang med at pakke, så jeg kæmpede mig osse ud af fiseposen og gik søvndrukkent igang med at pakke mine ting.

Fra Landsstævne Søndag d. 5. Juli

Da vi var færdige med at pakke bilen, gik vi op for at få morgenmad. Under morgenmaden blev vi bedt om at klappe det bord og de bænke sammen vi sad ved og bære med udenfor. På den måde hjælper alle til med at rydde det store skyttetelt. Noget der ellers ville ha taget timer for et par frivillige hjælpere.
Efter at have taget afsked med de mange kendte ansigter rundt omkring os på camping, kørte vi afsted mod fastlandet. Det var en underlig tom fornemmelse vi havde da vi kørte derfra. Det, og meget andet, fik vi en god snak om på vej hjem i bilen.

Fra Landsstævne Søndag d. 5. Juli

Vi kørte non-stop direkte ud til Thomas´ forældre i Hyrup ved Vojens hvor han havde efterladt sin bil. Ikke noget med at holde rast undevejs... vi ville bare hjem!
Gurli var durty, så jeg kørte ned til kruså og smed Gurli i vaskehallen, hvilket var stærkt tiltrængt efter en meget støvet uge. Og så lige hen forbi skydebanen med den Sauer som Thomas havde lånt i foreningen.
Da jeg endelig kom hjem og havde fået tømt bilen, var det min mening at jeg ville pakke ud og rydde på plads med det samme. Men jeg sku lige sidde lidt på sofaen... og pludselig var aftenen gået.
Jeg sidder nu og reflekterer over de mange store og små oplevelser jeg har haft i løbet af ugen. Det er lang tid at være sammen med de samme mennesker, og det sætter også venskaberne på prøve. Men med lidt ekstra gensidig tolerence har ugen bestemt været til at holde ud.
Jeg tænker også på alle de glade mennesker som jeg kender. Alle dem som jeg har snakket med og genopfrisket venskaberne. Og så på alle de nye venskaber der er opstået undervejs. Det er jo altid dejligt at møde nogle nye mennesker :o)

Landsstævnet 2009 i Holbæk vil jeg helt klart huske for at jeg gik forrest med fanen under indmarchen! Det er en fantastisk ære at være fanebærer, og at jeg fik lov, ser jeg som en belønning for de mange års frivillig indsats jeg har ydet. Jeg er i hvert fald meget glad for at jeg blev spurgt :o)

Jeg vil nu afslutte landsstævnebloggen og sende en tanke til alle de frivillige hjælpere der har været med til at gøre det hele muligt.
Vi ses i Esbjerg 2013